Kender I de der vildt irriterende velgørenheds-organisationssælgere på gaden, der altid stopper en, fordi man skal være medlem af netop deres organisation? Jeg hader dem. De kommer med deres selvfede attitude og stiller irriterende spørgsmål som, ”Synes du ikke også, det er synd for de søde børn i Afrika, der sulter og har fluer i øjnene?” Altså stiller et spørgsmål, som selveste Hitler ikke vil kunne sige nej til.
Jo, jeg synes det er synd for de søde børn i Afrika, der sulter og har fluer i øjnene (og her vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg faktisk støtter Barnelandet ved Røde Kors og er indsamler og den slags, hvis I nu troede, at jeg var en kold skiderik), men jeg nægter at støtte de højrøvede sælgere med tre næsepiercinger, dreadlocks og fedtet, beskidt skæg. Hvis de gjorde det frivilligt af deres hjertes godhed, ville jeg sikkert se anderledes på det. De får 100kr i timen + profit, så de søde, sulte børn i Afrika med fluer i øjnene, skal altså dele deres penge med Hr. arrogante hippie, som bruger dem på hash. Ja, jeg ved godt, at en del af velgørenhedspengene går til administration, og jeg har ikke ondt i røven over, at generalsekretæren får løn, men jeg bryder mig altså ikke om gadesælgerne og deres metode. Basta.
Jeg troede, at jeg kendte grænserne for min irritation mod de arrogante gadesælgerhippier – indtil i dag, hvor jeg tog til provinsbyen over alle provinsbyerne (læs: Århus). Jeg er lige blevet klippet (Jeg valgte en frisure, der var moderne i København for et par år siden, så tænkte jeg, at jeg nok ville blende meget godt ind i Århus), jeg har smidt mine behagelige, men klamme, hjemmebukser til fordel for nogle smarte, stramme jeans. Jeg lod den praktiske muleposen blive hjemme, og tog min flotte skuldertaske med i stedet. Men andre ord; jeg følte mig ret smart. Som tilbehør, og for at forkæle mig selv en smule, købte jeg en stor cappuccino ved Street Coffee (som i øvrigt laver dejlig kaffe – og ja, jeg ved godt, at det er mere trendy at købe en latte, men jeg kan altså bedre lide mælkeskummet på en cappuccino.). Så forestil jer mig; ung, smart og sexet på den intellektuelle måde, komme gående med sådan en kaffe i hånden. Sejt, ikke?
Ud af ingenting hopper en af de der skide, irriterende næsepiercingsmennesker frem, denne gang fra Greenpeace. Vedkommende står kun en meter væk fra mig og jeg bliver nødt til at foretage en voldsom opbremsning, hvilket resulterer i, at jeg spilder min dyrebare kaffe ud over mig. Og der er altså meget i sådan et stort papkrus. På en eller anden måde havner meget af kaffen også INDEN under min jakke og gør mig fuldstændig gennemvædet af kaffe. Tror I sælgeren sagde undskyld? Nej. Og tror I sælgeren har den frækhed at spørge mig om jeg vil rede nogle fisk? Gæt selv.
Så jeg må stå der og mit totalt smarte image, som en ung tøs med tjek på det hele, bliver smadret og jeg må stå og fumle med servietter for at få tørret alt den kaffe af mig, og jeg taber oven i købet min taske mens jeg står og tørrer kaffe af mig selv. Ak, mand, det var så kikset. Derfor er min irritation over gadesælgerne fra velgørenhedsorganisationer lidt større fra i dag af.
Det eneste positive, der er at sige om det, er at jeg nu har noget at skrive om på min blog. Ellers ville det i dag sikkert have handlet om tykkelsen på min stegepande. Heldigt, ikke?
Åh, din stakkel. Image ødelagt og alt muligt
- og når nu de der gadevælgørenhedshippier ryger a H til, tror du så ikke at de kunne tage telefonsælgerne med ved samme lejlighed?
Jo og det værste med telefonsælgere er, at når telefonen ringer tror man lige, at man har venner – men nej
Jeg kan heller ikke udstå de der gadesælgere! Men din oplevelse var vist lidt ekstrem. Jeg kan ikke forstå, at han ikke engang undskyldte og prøvede at hjælpe. Det kalder jeg f….. dårlig stil.
Jeg bryder mig ikke om de der gadesælgere, men Greenpeace er faktisk en undtagelse. De har selv lavet to undersøgelser som udråber kød til at være den største co2 synder i verden. Derfor plejer jeg at snakke lidt med disse gadesælgere om hvorfor de ikke selv er vegetarer – i løbet af forbavsende kort tid er det dem som prøver at slippe væk fra mig og ikke omvendt!
Haha, ja måske skulle jeg prøve at skræmme dem væk i stedet
Uh… Jeg har en god ven, som er ekspert i at få sådan nogle til at flygte
Snakke sort er altid godt.
Amnesty-sælger: “Er du ikke interesseret i menneskerettigheder?”
X: “Jamen jeg spiser overhovedet ikke svinekød!”
Greenpeace-sælger: “Går du ikke op i rent drikkevand?”
X: “Nej, jeg drikker kun champagne”
WSPA-sælger: “Undskyld, må jeg lige forstyrre dig et øjeblik?”
X: “Nej tak, jeg har set dig nøgen”
Haha – ja, det var nogle gode svar! Det kunne være, at jeg skulle forsøge mig med dem næste gang!
Kære Imangelafbedre. Jeg er ked af at du har haft sådan en dårlig oplevelse med en gadesælger fra Greenpeace. Det virker alligevel som om at du dømmer hele gadesælger erhvervet udfra din dårlige oplevelse. Jeg har selv været gadesælger for en humanitær organisation i to snart tre måneder så jeg føler alligevel at jeg har en del erfaring indenfor feltet. Til hverdag er jeg en smart københavner type med stramme bukser, skuldertaske og kaffe i hånden (ligesom dig lol). Jeg har ingen piercinger og intet skæg. Jeg har aldrig nogensinde selv haft et så stort had imod gadesælgere som jeg føler du har, men jeg og ja alle gadesælgere ved at vi ikke er de mest populære mennesker i Danmark. Vi er nok oppe på samme bølge som p-vagter eller kontollører, men forhelvede det her er da noget vi står inde for. Jeg forstår virkelig ikke at det kan være så svært for folk at sige “nej tak”, mere skal der ikke til. Er vi virkelig blevet så bange for at snakke med fremmede mennesker? Jeg ville ønske at det var således at alle tog stilling til hvor meget hjælp der er brug for ude i verden. Sådan er virkeligheden desværre ikke. Siden gadesælgerne/facerne har været på gaden er der kommet betydeligt mange flere medlemmer i de forskellige organisationer fordi folk bliver konfronteret med sandheden.
Til sidst vil jeg lige huske dig på at vi altså også er mennesker. Forskellige mennesker. At du har haft én dårlig oplevelse med Greenpeace og kaffe er uheldigt, men pas på med at bedøm alle gadesælger udfra det. Ingen humanitære gadesælgere er provisionslønnede, men vi får løn ja. Men det er virkelig også et hårdt arbejde. Idag blev jeg fulstændig svinet til sikkert af en person med samme idéer som dig.
Så måske burde du tage din unge, smarte, sexede, intellektuelle røv hjem til København engang og tænke over hvad dit problem egentlig er? Måske har du bare et skide kedeligt liv hvis du ellers havde tænkt dig at skrive om tykkelsen på din stegepande?
Som jeg ellers får sagt til så mange mennesker på en dag når de siger nej tak til mig: Hav en rigtig god dag!
Mvh.
Gadesælgeren Mads
[...] Det er et svar på mit indlæg “Greenpeace gennembløder jakke med kaffe”: [...]
Nårh hvor øv… Men fedt skrevet!
Tak skal du ha’