Jeg havde en underlig drøm i nat.
Jeg drømte, at jeg droppede litteraturstudiet til fordel for at være tjener. Altså sådan en, der har sort og hvidt tøj på og arbejder i en restaurant.
Måden, hvorpå jeg skulle blive tjener var, at jeg skulle finde et job i en restaurant. Dette gjorde jeg så. Restauranten var sådan en rigtig kikset en med et væg-til-væg tæppe, med brunligt mønster på, og polstrede spisestole. Den ville sikkert have været meget moderne i 1978.
Jeg kom altid for sent på arbejde. Og jeg kunne aldrig finde det tøj jeg skulle have på. Mens jeg stod og vaskede op i et køkken (gør tjenere i virkeligheden det?) tænkte jeg; fuck, jeg skulle have blevet ved litteraturen.
Ham der ejede stedet hed Gustav van. Han var omkring 40 år og havde ret gusten hud. Senere i drømmen forelskede vi os i hinanden…
Så fandt jeg ud af, at min mand godt kendte Gustav van, fordi Gustav van tidligere havde været en berømt trommeslager. Han havde åbenbart et trommesæt til 8 millioner kroner, som han havde tabt ned i den sø, der ligger over for huset, hvor min familie bor. De havde også godt hørt om Gustav van og havde også ledt efter trommesættet i søen. De vidste ikke, at han nu havde en restaurant og næsten ikke spillede trommer mere – og at jeg havde en affære med ham.
Så vågnede jeg….
Drømme er noget mærkeligt noget. Nogle bruger hele deres liv på at skrive drømme ned og analysere og tolke dem. Andre kan aldrig huske, hvad de drømmer.
At drømme kun er tilfældigt vrøvl tror jeg, at de færreste tænker. Men at man kan putte drømme ind i et skema, og at ting altid er faste symboler, synes jeg heller ikke holder.
Hvad mon min drøm betød? Eller betød den overhovedet ikke noget, og var drømmen bare noget jeg skulle opleve for at bearbejde et eller andet? Måske er jeg bange for, at jeg opgiver litteraturstudiet til fordel for at vaske op, og forlader min mand til fordel for en falleret trommeslager med gusten hud? Jeg synes godt nok det virker ret usandsynligt. Jeg hader at vaske op og min mand er temmelig lækker.
Hvor var den sø? Vil da godt finde et trommesæt til 8 millioner kroner. Selvom det nok ikke er hvad det var engang, hvis det har ligget længe i søen.
Egentligt hælder jeg nok mest til det med at det er tilfældigt vrøvl – udover at der da ofte er en sammenhæng imellem hvad man tænker meget på i hverdagen, og hvad man drømmer om.
Hvis der er en sammenhæng imellem det som man tænker og det man drømmer om, er det jo heller ikke helt tilfældigt vrøvl. Vrøvl, måske, men ikke helt tilfældigt.
Men du har nok ret i, at et trommesæt, der ligger på bunden af en sø nok hurtigt mister sin værdi. Det overvejde jeg i hvert fald ikke i drømmen.
Jeg tror, at drømme er en slags fraklip fra dagens film – ofte er de jo ganske underholdende, men at lægge alt for meget betydning i dem ved jeg ikke. Men Freud ville nok have elsket at få dig op på briksen
Jeg tror du har ret i, at man ikke skal lægge alt for megen betydning i dem. Man ved jo alligevel ikke med sikkerhed noget – og det ændrer jo heller ikke ved noget. Jeg tror i hvert fald nemt, at man kan komme til at overtolke det eller bruge alt for meget energi i drømmeverden i stedet for den “rigtige”.
ha ha ha ha … fantastisk … jeg elsker drømme… de er ofte så absurd forvrængede, at de nærmest bliver til små surrealistiske eventyr eller kortfilm (jeg har en teori om at det er på baggrund af drømme, at film-noir genren er opstået).
Jeg tror at “Sorte” drømme af den slags som du beskriver her, oftest billedgengivelser af ens eget hverdagsunivers bare sådan virkelig sat på spidsen.
For mit eget vedkommende når jeg drømmer den slags sort, er det som at have Salvador Dali eller en af hans ligemænd M/K stående og male på indersiden af ekkokammerets klamme vægge den hele lange nat….. og så bliver der på ingen måde lagt bånd imellem … alt er tilladt i drømme, der er ingen censur.
Jeg tror du har ret i, at drømme er en gengivelse af ens liv – sat på spidsen – uden censur, fornuft eller strukturel orden, som fylder så meget når vi er vågne.
Jeg har også engang drømt, at jeg rev min drengs ene ben af, så stoppede jeg det ud med et eller andet mad og stegte det. Mens jeg spiste det, kom jeg til at tænke på, hvor et forfærdeligt menneske jeg var. Tænk, at min dreng skulle vokse op kun med ét ben bare fordi, at jeg havde lyst til at spise ham.
ha ha ha ha ha
sorry … hvor morbidt ha ha ha …
jeg sider med tåre i øjnene af bar latter…
øv det er ikke pænt at grine på den måde, så af hjertet undskyld
Det var faktisk rigtig ubehageligt
Det var en af de drømme, som føltes allermest virkelig. Han smagte i øvrigt af and.
Jeg kende godt den følelse … og den er ikke rar …
Det er det mærkelig ved drømme, de kan nogen gange være så virkelighedstro at man bliver i tvivl om det er drøm elle virkelighed…
jeg drømte en gang at jeg var kommet til at træde på min lillebrors hamster, så det døde. Jeg troede faktisk så meget på at drømmen var virkelig, at jeg forsøgte og undgå at tale med ham i flere dag, da jeg ikke vist hvordan jeg skulle få det sagt.
Men min lillebror var ikke spor ked af det og han blev det ikke som dagene gik og til sidst så jeg ved selvsyn at det lille kræ var spillevede og havde det fint… det var meget mærkeligt, for jeg havde denne her tyngende skyldfølelse, som et eller andet sted ikke ville finde sig til rette med at det kun var en drøm. så den fulgte mig et godt stykke tid efter….
jeg er i øvrigt imponeret over at du også drømmer i smag …. det kan jeg ikke mindes at jeg har prøvet…
Ej, sorry Spunky. Nu er det mig, der griner.. Jeg kan lige se det for mig. Lillebrors hamster fladmast og storebror med enorm skyldfølelse. Undskyld.. det må ikke have været særlig rart.
Jeg drømmer tit om smage – det vidste jeg ikke var unormalt.
jeg ved ikke om det er unormalt at drømme i smag, jeg har bare aldrig oplevet det!
Fnis!!!
Jeg hæftede mig især ved de der “indlysende selvfølgeligheder” din drøm tilsyneladende indeholdt… f.eks. “Jeg kom altid for sent på arbejde”. Du drømte altså ikke kun en episode, men en hel epoke med fortid og nutid i og det hele?
Det smarte er at nu behøver du aldrig at falde for gustne mænd med dyre trommesæt… been there, done that!
Jeg tror ca. at jeg arbejdede der en måneds tid
Men ja, ret praktisk, at jeg fremover slipper for bøvl med de gustne mænd, som spiller trommer!
[...] det mindste var han ikke også trommeslager med gusten hud.) Del på:FacebookEmailTwitterLike this:LikeBe the first to like this post. Udgivet [...]