En rejecocktail var ultra hip i 80′erne, på lige fod med permanentet hår og pufærmer. I 90′erne – stadig populær – blev den dog reduceret til forsamlingshusfestforret.
I dag anno 2011 er den forsvundet fra landkortet. For at sige det ligeud: En rejecocktail er kitsch. Det er yt. Kikset. Hvis man serverer en rejecocktail som forret følger man overhovedet ikke trit med tiden, med mindre man skæmmer den med mango, mynte eller mandler.
Men hvor er det bare fucking ærgerligt, når det eneste man overhovedet ønsker sig (ud over fred på jorden, og et langt og lykkeligt liv sammen med sine kære) er at få serveret sådan en skide rejecocktail. Jeg elsker en rejecocktail. En klassisk en – gerne med en god traditionel hjemmerørt dressing til. En købe-kvalitets fars nylon dressing er også ok. Rejerne må meget gerne være de frosne fra Royal Greenland, og salaten skal bare være en iceberg. Ikke rucola.
Og hvorfor serverer jeg ikke bare selv en rejecocktail næste gang jeg har gæster? Grunden er simpel. Jeg tør ikke. Jeg er bange for at blive stemplet som kedelig og umoderne. Så er det sagt. Jeg er ikke en trendsætter.
En eller anden smart, trendy person derude – PLEASE begynd at servere rejecocktails, så det kan blive hipt igen. Tak.
Åh ja, en rejecocktail… Mums! Tror jeg vil servere én for mig selv her i min ferie. (Har ikke fået én siden starten af 90′erne!!)
Jeg fik en rejecoctail sidst jeg var inviteret til spisning
men jeg fortæller ikke værtinden at hun er yt
Jeg er misundelig!
Jeg kan godt se dilemmaet – men hvis du nu bare serverer en uden kommentarer, tror du ikke at gæsterne vil spise den med nydelse? Du kan jo kalde den “vintage” – det er da frygtlig moderne at gøre alt i den stil og så er du pludselig trendy – Voilá!!
Ja, det er vist sådan jeg må gøre
Eller du kan kalde den “retro-rejecocktail”…..
God ide!
Men… Det er da fint nok at servere rejecocktail igen? Jeg har fået det et par gange på det seneste – serveret med lidt ironi og et par jokes om “suppe-steg-og-is”-middage.
Og det smagte godt! Jeg tænkte i hvert fald ikke over at det skulle være yt.
(Tilgengæld tror jeg ordet yt er yt. Jeg synes i hvert fald ikke man ser det mere nogen steder)
Så er det nok fordi dine venner/familie er mere trendy end mine. Hmmm… Er ordet yt, yt? Hmm.. Jeg er bestemt ikke særlig trendy åbenbart!
Jeg ta’r den uden kommentarer – lav den bare…
Du kan også lave den til mig. Du er så god til at lave sådan en dressing…tihi…
Æv – nu får jeg løbsk mundvand igen! Det er da SÅ yt at være in! Man skal være anderledes og retro og vade rundt det grimmeste outfit og kan slippe afsted med det ved at kalde det retro!!
Lav dine rejer og hul i hvad folk tænker.
Så længe vi ikke er ude i nogle karrygule hop a la Gry..
Ja. Retro…. Måske skulle jeg kaste mig ud i det…
Sydpå! der lever den! tag til de varme lande og der er rejer overalt.
Sydpå ville ikke være så dårligt – ikke mindst pga vejret… men hvis der også er masser af rejer, så er det jo et stort plus. Tror du også, at der er rejecocktails?
Jeg forstår dig godt. Jeg spiser ikke fisk eller skaldyr mere, men der var en gang…. og jeg har altid elsket rejecocktail.
Jeg tænkte nok, at der var gemt en rejecocktailelsker inde i dig, Jens!
[...] Lad mig bare sige det sådan; udvalget er ikke for stort. Det må være i samme kategori som rejecocktails – det er ikke længere in. Jeg indrømmer da også gerne, at det i hvert fald er ti år siden [...]