Hvornår I forløbet er det at BEnytte systemet blevet synonym med at UDnytte systemet? Jeg er skide træt af, at medierne, politikerne og det meste af den danske befolkning har så travlt med at “gøre op med krævementaliteten”. Vi har kontanthjælp, SU osv. i Danmark- hvorfor er det, at det, at folk på disse indkomster lige pludselig skal ses ned til? Krisen kradser, en syndebuk skal findes – og de svageste står endnu engang for skud.
Vores økonomi kan KUN hænge sammen, fordi vi får tilskud fra det offentlige (ud over SU: boligstøtte og støtte til vuggestueplads) og låner ufattelig mange penge udelukkende til forbrug hver måned (SU-lån). Vi modtager mange penge fra det offentlige – men er det nogle penge vi ligefrem kræver? Ja, det er det vel på sin vis, fordi systemet tilbyder det. Men er det forkert? Hvad skulle vi ellers gøre? Når nu vores system er indrettet sådan, at man kan få det – hvorfor så ikke gøre krav på det? Selvom vi modtager mange penge fra det offentlige synes jeg også, at vi giver rigtig meget tilbage. Ikke økonomisk lige nu (det kommer efter uddannelsen er færdig), men igennem frivilligt arbejde, medborgerskab mm. Det er ikke alt, der tæller, der kan tælles, og det er ikke alt, der kan tælles der tæller.
De sidste mange dage har der været en stor debat rundt omkring på nettet, efter en ung kvinde på SU skriver et debatindlæg i Politiken, hvor hun kæmper for retten til at kalde sig selv fattig. Hendes indlæg blev haglet ned. Klynk, klynk var den mest udbredte reaktion.
Men hvorfor må hun ikke kalde sig selv fattig? Hun modtager 5.662 kr om måneden. Det er langt mindre, end hvis hun havde været på kontanthjælp. 5662,- er ikke mange penge at leve for hver måned. Danmark er et af verdens dyreste lande at leve i. Jeg kender mange studerende, der roder i supermarkedernes skraldespande for at finde kasseret mad, så de kan få enderne til at hænge sammen. “Cafépenge” kunne ikke være et mere misvisende begreb!
Ja, hun har selv valgt at være studerende – Men hvad skulle hun ellers? Vi får konstant at vide, at vi ikke kan klare os ude i samfundet uden en uddannelse.
Ja, man får ikke SU i fx USA – So what?!?! Det siger mere om USA end det gør om Danmark. Det svarer til at sige til sit barn; spis op, for der er børn, der sulter i Afrika. Vi bliver nødt til at kigge på det relativt!
Det står sløvt til på arbejdsmarkedet i Danmark; der kan være flere hundrede ansøgere til en stilling som kassedame i Netto. Så et studiejob er ikke altid en mulighed. Og hvis man har et 8-16 studie + læsetid derhjemme, er det også begrænset, hvor meget tid man har til et job ved siden af.
Den unge SU-debattør forlanger ikke mere i SU. Hun er faktisk rigtig glad for at leve i et land, hvor det er muligt at modtage SU. Men hun vil holde på sin ret til at kalde sig selv fattig. Hun tilhører den absolut lavestlønnede befolkningsdel i Danmark – fortæl mig, hvorfor hun ikke må kalde sig selv fattig?
Hvorfor er vi blevet modborgere i stedet for medborgere? Lad os holde op med at pege fingre af hinanden, og vise en lille smule sympati og solidaritet i stedet.
Kære Anna! Hvis du har læst mit seneste indlæg, så vil jeg bare lige sige, at det altså ikke var for at komme med et opgør med krævementaliteten. For jeg er super glad for – og stolt over – de tilbud vores samfund har. Jeg havde egentlig bare to pointer: Det ene var at en uddannelse er rigtig berigende. Bare ikke økonomisk. Men fordi at jeg ikke kun måler rigdom/fattigdom på penge synes jeg, at med så meget lækker viden, kan jeg ikke kalde mig fattig. Det andet var, at jeg tror at man kan få rigtig meget personligt ud af, at være taknemmelig for det man får, frem for kun at fokusere på, hvor svært det er at få det til at slå til. For som det ser ud lige nu (finanskrise), tror jeg ikke at der er nogen politikere der har lyst til at sætte SU’en op desværre. En anden ting er, at jeg slet ikke har lyst til at blive kaldt fattig eller lyst til at kalde mig selv fattig. Jeg betragter ikke mig selv som en af de ’svage’ i samfundet – og heller ikke dig. Men med det siger jeg ikke, at der ikke er fattige mennesker i Danmark, som har brug for en masse støtte. For det er der og dem skal vi hjælpe
Jeg har læst dit indlæg
Jeg var for en gangs skyld uenig med dig – i hvert fald på nogle punkter. Jeg hæfter mig især ved, at du (og alle mulige andre) siger, at man ikke kan kalde sig fattig på SU. Det synes jeg simpelthen ikke passer. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Hvis ikke dem der tjener aller mindst må kalde sig fattige, hvem må så?
For et stykke tid siden skrev du om fattigdom, hvor du skrev, at fattigdom ikke kun kunne gøres op i penge. Det var rigtig godt skrevet, og jeg synes virkelig, at du havde ret. Men fordi, at fattigdom ikke UDELUKKENDE kan gøres op i penge, betyder vel ikke, at økonomi ikke har noget med sagen at gøre? Sådan som jeg læser det, skriver du, at du faktisk synes det er lidt sjovt at prøve at leve uden penge – hatten af for det – men det betyder jo ikke at alle har det på den måde – som du selv indirekte siger; fattigdom er ikke en absolut størrelse.
Nu må du ikke tro at jeg har fået en hjerneblødning og er blevet højreorienteret eller et eller andet. Hvis folk virkelig gerne vil, må studerende da for min skyld kalde sig fattige så meget de lyster. Jeg tænker bare på det på den her måde, at godt nok har jeg ikke så mange penge, men tilgengæld har jeg nogle andre ressourcer i form af viden og uddannelse, som gør mig i stand til at overskue min situation og (som du selv så flot pointerer) benytte mig af de muligheder for bemidling der er. Så jeg synes at det ene gør op for det andet. Jeg ville personligt blive fornærmet hvis der var nogen der kaldte mig fattig. For jeg synes der er andre der har mere brug for den betegnelse end os. Tror meget det er et spørgsmål om associationer og jeg tror ikke at man får en mere positiv vinkel på sin økonomiske situation af at vinde ‘retten’ til at kalde sig fattig. Men hvis der er mange der gerne vil, så fred være med det
Hahaha – jeg tror ikke du har fået en hjerneblødning (eller det der er værre)
Jeg mangler bare, at man anerkender, at man er/kan være fattig på SU – i stedet for bare at kalde det klynkeri (Ikke, at du har sagt det).
Begrebet “cafépenge” er et godt eksempel. Det startede som en anti-SU udtryk, og er næsten blevet synonym med SU. Det er en farlig plan at bevæge sig ud på.
Jeg er så enig. Punktum.
Har været grundig træt af hele den diskussion om fattigdom, med videre, fordi jeg generelt synes den har været en pseudodiskussion, kørt på tåbelige præmisser (fra alle sider). Derfor har jeg heller ikke læst det seneste indlæg, og gider heller ikke rigtigt.
Men en historie jeg synes sætter den debat noget i perspektiv, er den om Sydbank der har opsøgt og opfordret velhavende udlandsdanskere til skatteundragelse, så de selv kunne få lov til at tjene penge på at administrere pengene i Schweiz.
Dér synes jeg man kan tale om ret & pligt & grådighed.
Jeg har også været meget træt af fattigdomsdebatten!
Jeg er enig med dig omkring bankerne. Hvis man mangler en syndebuk for krisen, er det da mere retfærdigt at kigge i den retning i forhold til dem, der står økonomisk svagest i samfundet.
Tak! Havde selv tænkt på at skrive dette indlæg, men gider faktisk ikke, før jeg har lagt dagpengeland bag mig og igen er i job.
Selv tak. Og held og lykke på jobfronten.
Amen!!
Præcis! Godt skrevet. Det er en frygtelig tendens, at man må træde på dem, der modtager socialeydelser, og at de svageste skal være syndebukke, for hvem skal vi ellers sparke på.Lad os få solidaritet på skemaet pronto!
Enig!
Mit eneste problem med den debat, er at hun, Sofie V. Jensen, kæmpede for retten til at kalde sig fattig. Hun ønskede ikke at gøre noget ved det, hun ville bare gerne have ret til medlidenhed, hvilket efter min mening ikke er specielt konstruktivt.