For et år siden fulgte jeg et fag på Århus universitet, hvor jeg stiftede bekendtskab med professor Linda Maria Koldau. Jeg var vild med Linda fra første øjeblik. Hvis viden havde en volumen, ville man kunne fylde en kæmpe sportshal oppe med hendes. Samtidig fandt jeg hende yderst sympatisk og meget engageret i undervisningen. Kort tid efter jeg havde afsluttet faget begyndte hun at dukke op i medierne, hvor hun kritiserede humaniora på Århus universitet. Kritikken lå bl.a. i at niveauet er for lavt, der var for meget overfladisk tværfaglighed og de studerende ikke får den undervisning de har krav på. Jeg er helt enig med Linda.
På litteraturstudiet har vi undervisning max. 9 timer om ugen, men oftest langt mindre. Og tager man en 3-årig bachelor i litteratur, har man reelt kun undervisning i litteratur i 2 år, da man 3. år er på tilvalg. Jeg har netop skrevet min bacheloropgave, og det var så det. Jeg føler på INGEN måder, at jeg er fagligt rustet til at have en bachelor i litteratur. Jeg føler jeg har været på weekendkursus og snuset til dette kæmpe store, vidunderlige fag. Den undervisning jeg har modtaget har som udgangspunkt været god, men der har bare overhovedet ikke været nok af den, hvilket har resulteret i en uhyggelig overfladiskhed. Vi er blevet introduceret til forskellige teorier, men har aldrig gået i dybden med selve (skøn)litteraturen, hvilket efter min overbevisning burde være det største fokus. Jeg føler mig snydt og bedraget. Universitetet er ikke hvad det burde være – og ud over, at det er en skuffelse for mig rent personlig, er det en farlig situation for samfundet. Danmark har brug for en humaniora i topklasse.
Min veninde Mette Christensen fra mit studie har for lang tid siden skrevet et blogindlæg, hvor hun formulerer det så flot: Når der udelukkende fokuseres på kompetencer frem for solid viden og på uddannelse frem for dannelse, bliver vi hverken dygtige tænkere eller hele mennesker. Det er præcis sådan som det er på Århus universitet!
Tilbage til Linda. Efter kritikken sidste sommer har hendes situation på Århus universitet ikke været særlig god. Hun er blevet kritiseret af ledelsen og sågar af flere af sine egne kollegaer. Linda er mødt på arbejde flere gange, og har fundet sit navneskilt vandaliseret. Hun har følt sig mobbet og chikaneret.
Man må åbenbart ikke udtale sig negativt om universitet. Hvis man er utilfreds med noget får man mundkurv på. Og der i ligger sagens kerne. Universitet er blevet ligesom en privat virksomhed med en hård topstyring, og ikke det det altid har været; en fri demokratisk vidensinstitution. Jeg har fulgt med i Dagbladet Information de seneste dage, hvor man har fulgt sagen tæt efter Linda har modtaget en advarsel fra ledelsen. I advarslen er der fire krav; blandt andet skal hun bede om lov, hvis hun vil forlade universitetets grund i arbejdstiden, hun skal sige undskyld til dem, der har mobbet hende – og hun må ikke udtale sig til pressen. Vi behøver ingen ekspert til at fortælle os, hvor absurde disse krav er – og heldigvis holder det ikke Linda tilbage – der i øvrigt sammenligner situationen på AU med tilstandene under DDR.
Sagen er yderst pinlig for Århus universitet, og jeg håber de ansvarlige hurtigt kommer til fornuft (hvilket intet desværre tyder på). Men selv, hvis de kommer med en direkte undskyldning til Linda Maria Koldau, ændrer det ikke ved (for at bruge Lindas ord), at dansk humaniora er en skandale.
SÅDAN! Du siger det jeg har prøvet at sige, så flot og så klart! Tak
Tak Mette.
Jeg har effektivt SEKS timers undervisning om ugen. Det er dog højt sat, da vi konstant bliver afbrudt af røvhatte med egen tidszone og folk der går forkert.
STRAM OP!
9 timer er også sat rigtig højt – men jeg ville ikke anklages for at overdrive. Jeg har haft et semester med 4 timer. Det er for dårligt!
Ej det er jo fuldstændig forskruet! Mine lærere (professorer, du går ikke på gymnasiet mere Trine..) kritiserer hele tiden Københavns Universitet (hvor jwg går). Uden konsekvenser, andet end ledelsen prøver at lave de ting bedre de kritiserer. Studerer dansk og har 12 timer om ugen – og det synes jeg er lidt. Men meget i forhold til dig.
De æstetiske fag er ramt af virkelig mange besparelser. På KU ligger litteratur under institut for kunst og kultur – der er heller ikke særlig meget undervisning, desværre. Men det lyder da som om ledelsen på KU er lidt bedre til at lytte til ansatte og studerende i forhold til AU.
(@imangelafbedre ang. bedre forhold på KU) Det tror jeg så ikke, du skal regne med. Hvilket jeg ved fra pålidelige kilder. Og ellers kan man blot konsultere denne blog som skrives ‘inde fra murene’ på KU: http://professorvaelde.blogspot.com/
Tommy – det er også mit indtryk, at der også er problemer på KU.
Hej!
Jeg er på mange måder enig, men jeg synes dog diskussionen kræver en smule nuance. Historisk set har de humanistiske uddannelser haft færre undervisningstimer (i hvert fald de seneste 20 år) end fx de naturvidenskabelige fag, hvor fx øvelsestimer også indgår som en fast del af skemaet. Derudover har der – mig bekendt – aldrig været en øvre ramme for, hvor mange forelæsningsrækker, man kunne følge. Selv læste jeg indtil år 2000 dels idehistorie og dels nordisk, og især på idehistorie var det meget frit, hvor mange forelæsningsrækker man ville følge, så at nogle havde måske 9-12 timer om ugen – andre 15-18. Når semestret ikke var normeret til mere end 9-12 timer var det jo fordi, at der blev krævet en høj grad af selvstændighed. Det kunne være vi skulle læse 200 siders Kant til ugen efter i et fag eller noget i den stil, Når der efterlyses mere undervisning har jeg derfor altid lyst til at indvende, at et universitetsstudium for mig OGSÅ involverer at man fx selv sætter sig ned og læser sin Pontoppidan, sin Dostjoveski, sin Mann og hvad´de nu alle de store hedder inden for et fag som litteratur. Og forelæsninger kan jo ikke erstatte den forståelse, det giver selv at beskæftige sig med litteraturen, ej heller det engagement det giver selv at have friheden til at vælge, hvad man vil beskæfige sig med og læse. Universitetet er jo ikke et gymnasium (jeg er selv i dag gymnasielærer), hvor man skal føre eleverne gennem alt – tværtimod er det et sted, der fordrer den berømte frihed under ansvar – og hvad er det lige man tror, at flere forelæsningstimer kan give en? Jeg stiller det selvfølgelig bevidst provokerende op nu, for også jeg kan huske frustrationen over undervisere, der kun underviste 10 gange pr. semester osv, men jeg synes bare den nuance skal med, at universitetet skal vedblive at være et universitet og ikke en fastlagt skole, hvor de studerende føres med fast hånd gennem det hele eller hele tiden skal bekræftiges i, at de gør det rigtige. Hvis man vil have den slags kan man bare kigge på fx det franske eller amerikanske uddannelsessystem, hvor de studerende først nærmest på phd-niveau får frihed til selv at vælge og tænke.
Når det er sagt, ser jeg et af problemerne med nutidens universitet i, at undervisning generelt nedprioriteres i forhold til forskning og udgivelse af engelsksprogede artikler til anerkendte tidsskrifter, så at koblingen til den daglige undervisning konsekvendt undermineres – og på dét punkt er jeg meget enig i, at forskerne i højere grad skal bringes tilbage til undervisningen og den daglige formidling.
Jeg er helt enig med dig i, at det er meget naturligt, at der ikke er så meget undervisning som på flere af de naturvidenskabelige fag. Og selvfølgelig er alle forelæsninger åbne, så man kan følge flere. Men jeg læser litteratur, og selvfølgelig kunne jeg følge et fag på fx idéhistorie – men det er bare ikke litteratur, og det er mere undervisning i litteratur (altså sit eget fag) jeg efterspørger. Jeg er helt med på, at rigtig meget af studiet er selvstudier, hvilket også er en god ting. Men når jeg har modtaget så lidt undervisning, synes jeg bare ikke, at jeg har de bedste forudsætninger for det. Det indtryk jeg har fået igennem mine undervisere er, at de også ville ønske, at vi kunne modtage mere undervisning.
I sær på de æstetiske fag er der bare så mange nedskæringer sikkert fordi vi ligger så langt nede i “fødekæden”. Som jeg skrev i en tidligere kommentar er det ikke unormalt at have et semester med 4 timer om ugen. Det er for dårligt.
Jeg er helt enig med dig I at universitetet er blevet for folkeskoleagtigt. Vi får lektier for, og bliver kontrolleret osv. Det er endnu et uheldig konsekvens af denne topstyring.
I øvrigt er Linda Koldau i Deadline i aften for at diskutere situationen på Aarhus Universitet!
Ja, jeg ved det godt. (Med to små børn bliver det dog sendt alt for sent for mig, så jeg må se det i morgen på computeren
)
Heldigvis er Linda stærk både fagligt og psykisk.
Hun kan formentlig finde bedre job andet steds.
At hun bliver og kæmper er en kæmpe gave til AU, og ledelsen burde falde over deres egne ben for at komme hende i møde.
Timetallet på humaniora har meget længe været latterligt lille. På biologi lå mit timetal på ca 26 timer om ugen tilbage i 90′erne. Med forberedelse brugte jeg mindst 40 timer om ugen. Det er ikke mit indtryk, at der er ændret væsentligt ved timetallet siden.
Selvfølgelig er der forskel på undervisningsformen på humaniora og naturvidenskab.
Selvfølgelig må man kræve en hvis grad af selvstudie på et universitet.
Men det kræver altså både selvstudietid og god vejledning at blive rigtigt god til noget.
Og god vejledning tager tid.
Ja, jeg håber også for hende, at hun kan finde et bedre sted at være. Men hun er virkelig et tab for AU. Det er mærkeligt, at ledelsen ikke kan se det.
Og jeg er helt enig med dig i dine tanker omkring undervisningstimer!
[...] Det handler om Aarhus Universitet, og er en slags opsummering af mit blogindlæg om min (skuffende) uddannelse. [...]
[...] kunne godt se ud som om tingene ikke helt fungerer på AU. Ikke, at det kommer som nogen overraskelse. Måske skulle ledelsen læse noget Kafka i stedet for at pumpe så mange penge ind i meningsløs [...]