En fastelavnsodyssé
Ligesom ved enhver mærkedag kommer man, lige så sikkert som katten i tønden, til at mindes den samme dag året før. Fastelavn. Børn får for en dag mulighed for at være en anden; supermand, prinsesse, kanin – som klichéen siger ; kun fantasien sætter grænser. Og dømme efter de ivrige børn man ser traske rundt på gaden er fantasien ikke særlig levende. Som barn ønskede jeg mig altid de der færdig-syede dragte fra Fætter BR. Ikke ét eneste år måtte jeg få et. Ikke ét sølle år.
Som alle ved lever den sociale arv i bedste velgående. Dette er Krudtbøllens tredje fastelavn. Lad os tage på en lille rejse.
Første fastelavn. Krudtbøllen er en bette baby og aner ikke, hvad fastelavn er. Jeg kan dog ikke lade være med at synes, at vi alligevel skal markere dagen (eller også er lysten bare et levn fra dengang påklædningsdukker var sagen). Jeg kigger på en virkelig sødt babymariehønedragt, men bliver enig med mig selv (min mand synes) at 350,- alligevel er mange penge at give, og vi skal jo ikke engang til et fastelavnsarrangement.
Vi ender med at købe en krone. Resultatet er også ret lækkert, ikke?
Anden fastelavn. Krudtbøllen skal til sin første fastelavnsfest i vuggestuen. Men sagen er den, at Krudtbøllen vågner mange gange om natten (Dem der har fulgt bloggen længe husker måske vores nattebøvl. Han var over to år før han sov igennem. Suk.) Overskuddet var faktisk et underskud. Vi endte med at købe en cowboyhat, og finde forskelligt tøj frem derhjemme. Om morgenen inden han skulle afleveres sad jeg, fumlende, og satte en trykknap på tørklædet, så han ikke kunne blive kvalt, hvis han af en eller anden grund skulle kravle op i et træ og falde ned, og dermed hænge sig i det. Jeg synes selv det blev meget vellykket. Han var selv ret stolt af skægget.
Tredje fastelavn. I år var min plan faktisk, at vi skulle købe en kostume. Vi kiggede alle vejene, men hvad pokker er pointen i at klæde sig ud som Spiderman, når man ikke aner hvem fyren er? Desuden var kvaliteten på dragterne virkelig dårlig, de var også for dyre og 117 gange gode grunde. Jeg er en klovn (mildest talt), hvad syning angår, så jeg kunne heller ikke sy noget selv. Nogle få dage før fastelavnsfesten, hvor vi stadig var på bar bund, hvad kostume angår, kom min ene lillesøster på en idé. Krudtbøllen skulle være Harry Potter. Og ja, han ved faktisk godt hvem Harry Potter er, og har før leget, at han var en bebrillet troldmand. Hvis man kommer fra min familie tror jeg ikke man kan undgå at vide hvem han er. Min lillesøster må være Danmarks største Harry Potter-nørd, så hun har for længst lært ham at sige “Expelliarmus”.
Potter kostumet blev dog syltet. Og dagen inden – det vil sige i går eftermiddags – ringede jeg semigrædende og desperat til min mor, fordi vi stadig ikke havde kostumet på plads. Situationen blev ikke bedre af, at min mand pointerede, at vi var skod forældre, fordi vi var så sent ude med at lave kostumet. Min mor var en supermormor, der trådte til og lavede en flot kappe. I morges fandt vi en sushipind som tryllestav, og en eyeliner tegnede hurtigt et par briller og et lyn i panden. Voila!

Krudtbøllen sagde i morges, da han stolt fik tøjet på: Jeg er ikke Harry Potter, jeg er bare en, der ligner Harry Potter. Og det kan man jo ikke argumentere i mod.
God fastelavn!

Nååhhh, hvor er han fin… og med meget sjovere og flottere kostume end dem man køber i BR.
Ja, det er langt bedre!
Årh! Han er sej!
Han er mega sej
Hvor er han fin
Man kan komme langt med en eyeliner, en sushipind og – ikke mindst en supermormor.
Tak
Og ja, der skal ikke meget til for at komme langt!
Åh, hvor er Krudtbøllen dejlig som Harry Potter!
Nemlig!
[...] må være et eller andet galt. Jeg kunne allerede fornemme det da han var Harry Potter sidste uge. Jeg kan altså umuligt have et barn i børnehaven. Hvor er den lille Krudtbølle henne, der helt [...]